24. jul. 2023
Af Caroline Andersen

Olly Murs er blevet gift: Se billederne fra det eksklusive bryllup

Olly Murs
Olly Murs.
Foto: Ritzau Scanpix
Sangeren og "X Factor"-stjernen Olly Murs har givet sit "ja" til sin hustru, fitnessmodellen Amelia Tank.

Der var ikke sparet på noget, da "Dance with me tonight"-sangeren Olly Murs blev gift under romantiske omgivelser i England.

Sangerens eventyrlige bryllup, der varede hele tre dage, blev holdt på Osea Island i Blackwater Estuary, der ligger i det østlige England.

– Jeg blev blæst bagover over, hvor fantastisk det var. Det var ret magisk – den perfekte fejring af vores kærlighed, har Olly Murs fortalt efter den romantiske weekend til Hello Magazine.

Eventyrlig brudekjole

Olly Murs nevøer, Louie og Quinn, var de første til at gå ned ad kirkegulvet, som var dekoreret med hvide blomster og stearinlys. Bagefter kom brudepigerne, som blandt andet var Olly Murs søster, Fay.

Til sidst kom bruden, Amelia Tanks, der stjal alle blikke i sin smukke brudekjole.

Brudens kjole var lavet i samarbejde med det australske designermærke Pallas Couture, som havde brugt måneder på at gøre kjolen helt perfekt til den store dag.

Amelias brudekjole havde et elegant slæb og et gulvlangt slør, hvor der var broderet ordene "Olly og Amelia" samt deres bryllupsdato på. Det skriver Hello Magazine.

Parret blev forlovet på en familierejse til Cornwall den 4. juni 2022, og et år senere kan de nu kalde sig ægtefolk.

Du kan se de smukke billeder af brudeparret ved at klikke på linket HER.

Læs mere om: