26. apr. 2024
Af Caroline Andersen

Ordene går lige i hjertet: Claudia Rex sender kærlig fødselsdagshilsen til Pelle Emil Hebsgaard

Pelle Emil Hebsgaard og Claudia Rex.
Pelle Emil Hebsgaard og Claudia Rex.
Foto: Martin Høien
"Vild med dans"-stjernen Claudia Rex hylder sin kære ægtemand i et sødt opslag på Instagram, hvor hun ønsker ham et stort tillykke med fødselsdagen.

Claudia Rex og Pelle Emil Hebsgaard er ikke blege for at vise den kærlighed, der er i mellem dem.

Parret blev tilbage i december forældre for anden gang til en lille pige, der har fået navnet Aurora.

Claudia Rex og Pelle Emil Hebsgaard har i forvejen sønnen Zacharias på fire år – og der er derfor rigeligt at se til, når man er forældre til to små børn.

Men i dag er en helt særlig dag hjemme hos den lille familie på fire. Det er nemlig Pelle Emil Hebsgaards fødselsdag – og det betød, at skuespilleren blev vækket med flag og morgensang af sin familie her til morgen.

I et rørende opslag på Instagram sender dansestjernen Claudia Rex nogle rørende ord til sin mand, som i dag kan fejre sin 36-års fødselsdag. Claudia Rex ønsker nemlig Pelle Emil Hebsgaard et stort tillykke med dagen, hvor hun tilføjer, at han er hendes soulmate, verdens bedste far og bedste ven.

Til opslaget deler Claudia Rex en række billeder af parret, hvor kærligheden stråler ud af dem.

Pelle Emil Hebsgaard er dog ikke hjemme til at fejre sin fødselsdag i aften – han er nemlig i Odense, hvor han skal spille med i "Askepot – The musical".

Læs mere om: