Rørt Vicki Berlin blev fejret på scenen

Vicki Berlin

Foto: Lars Horn

Vicki Berlin fyldte 40 år til premieren på Aalborg Vinterrevy

Fredag, 17. november 2017 - af Ken Richter

Vicki Berlin blæste med sine lungers fulde kraft for at puste 40 lys ud. Det hele foregik foran en fyldt Europahal i Aalborg Kongers & Kultur Center efter premieren på årets vinterrevy.

- Jeg bliver så let rørt, sagde en bevæget Vicki Berlin efter hyldesten, hvor hun flere gange måtte gemme sig bag bukettten for at skjule tårerne.

 

Vicki Berlin er blevet veganer

Foruden de 40 lys var kurven også fyldt med sunde frugter, for Vicki Berlin er blevet veganer som en effektiv slankekur. Dog tilsat lidt gin og tonic!

- Det har været hårdt, men jeg har nået mit mål og tabt 12 kilo på tre måneder, fortalte fødselsdagsbarnet, der er fast besluttet på at fortsætte det sundere liv som veganer og med daglig fysisk træning.

På scenen i Aalborg spiller Vicki Berlin frem til den 9. december sammen med Pernille Schrøder, Thomas Mørk og rasmus Krogsgaard.