10. dec. 2023
Af Liz Rørsig

Sara Maria Franch-Mærkedahl om kæresten Nicolaj Kopernikus: Dét faldt jeg for

Sara Maria Franch-Mærkedahl.
Sara Maria Franch-Mærkedahl.
Foto: Martin Høien
Sara Maria Franch-Mærkedahl danner par med Nicolaj Kopernikus, som hun flyttede sammen med i foråret.

Sara Maria Franch-Mærkedahl er kæreste med skuespilleren Nicolaj Kopernikus, og parret flyttede sammen i foråret.
– Dét, jeg faldt for hos Nicolaj, er, at vi har den samme nysgerrighed, livsenergi og positivet, fortæller Sara Maria Franch-Mærkedahl. Hun har fået stor støtte af kæresten, da hun for et par måneder siden mistede sin elskede far, der blev 81 år, og savnet er stort.

– Nicolaj hjælper mig med at finde glæden. Han er god til at omfavne det hele, og han går ikke med mig i min tristhed. Nicolaj lever livet og kigger på det optimistisk og positivt uden at være naiv. Og så er det rart at være sammen med et menneske, der er stabilt i humør, har en god energi og er omfavnende på alle planer, siger Sara Maria Franch-Mærkedahl.

– Vi er ens i temperament og er harmoniske, hvilket gør tilværelsen nem, ligesom vi er gode til at snakke om tingene i stedet for at være sure. Og selv om man ikke skulle tro det, er jeg den mest stille i forholdet, smiler Sara Maria Franch-Mærkedahl, der er aktuel med bogen ”Let livet”.
Læs hele interviewet i BILLED-BLADET nr. 49, der kom på gaden den 7. december 2023, hvor vi har været hjemme hos Sara Maria Franch Mærkedahl.

Læs mere om: