2. nov. 2023
Af Liz Rørsig

Se billederne: Kendte ankommer til premieren på nyt show fra Ørkenens Sønner

Kendte ankommer til premieren på nyt show fra Ørkenens Sønner
Masser af kendte navne ankommer på den røde løber torsdag aften til premieren på det nye show fra Ørkenens Sønner i Teltet på Bakken.

Mange kendte danskere har torsdag aften sat kursen mod Dyrehaven nord for København for at opleve premieren på det nye show fra Ørkenens Sønner, ”Fingeren på pølsen”, i Teltet på Bakken – altså samme sted, som Cirkusrevyen plejer at holde til.

Her kan gæsterne opleve satiregruppen for fuld udblæsning. Ørkenens Sønner består af Asger Reher, Henrik Koefoed, Niels Olsen og Søren Pilmark.

Komikerkvartetten har optrådt i over 20 år med gakkede shows, som giver gode grin og løssluppen stemning. Alle fire herrer har bidraget med materiale til forestillingen, og som noget nyt er Søren Pilmark showets instruktør. Ørkenens Sønner turnerer rundt i landet med ”Fingeren på pølsen” frem til 24. november næste år.

Se alle billederne af gæsterne til premieren i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: