6. jun. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Se billederne: Kendte gæster strømmer til premieren på Julie Ølgaards nye film

Kendte til premieren på Englemageren
Julie Ølgaard er kvinden bag den nye psykologiske thriller "Englemageren", og til gallapremieren tirsdag aften strømmede det til med kendte gæster. Se billederne i galleriet herover.

Julie Ølgaard er bedst kendt som skuespiller, men for nylig har hun begivet sig om på den anden side af kameraet, og i denne uge debuterer hun som filminstruktør.

Julie Ølgaard har selv været med til både at skrive og instruere den psykologiske thriller ”Englemageren”, der handler om kriminalbetjenten Laura, der vender tilbage på arbejde efter en fødselsdepression og falder over en sag om en bestialsk seriemorder.

Ideen til filmen stammer fra Julie Ølgaard selv.

- "Englemageren" er på mange måder inspireret af mine oplevelser, da jeg fik et for tidligt født barn. Traumerne efter komplicerede fødsler og også aborter bliver – selv den dag i dag – ofte overset eller negligeret. Derfor har det dominerende tema helt fra begyndelsen været at følge Lauras kamp for at finde en sadistisk morder, men i høj grad også mærke hende og hendes kamp for at komme tilbage efter et smadret sind og en sen abort, sagde hun i en pressemeddelelse sidste år.

Foruden Julie Ølgaard selv medvirker blandt andre også Roland Møller, Christopher Læssø, Stine Stengade, Neel Rønholt, Kristian Halken og Andrea Vagn Jensen.

Tirsdag aften var der gallapremiere på filmen i Imperial, og aftenens hovedpersoner var naturligvis mødt op på den røde løber, ligesom der også var en lang række andre kendte danskere, der glædede sig til en sommeraften i biografen.

Se billederne af premieregæsterne i galleriet øverst i artiklen. Opdateres løbende...

"Englemageren" kan ses i biografen fra torsdag den 8. juni.

Læs mere om: