Sofie Østergaard er blevet mor igen: Hektisk hjemmefødsel
Sofie Østergaard og manden Sebastian Richelsen er netop blevet forældre for tredje gang, men fødslen gik langt fra som planlagt.
Det skriver den 39-årige tv-vært i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
- Ventetiden er forbi… Til stor overraskelse for os alle, gemte der sig en lillesøster i min mave. Det blev en hektisk, hurtig og uplanlagt hjemmefødsel på vores badeværelse, men takket være gode venner, falckredderne J & D og ikke mindst den vildeste far og fødselshjælper af dem alle, Sebastian Richelsen, har vi alle fem det godt! skriver Sofie Østergaard på det sociale medie og fortsætter:
- Hendes storebrødre elsker deres lillesøster, og hun var så absolut vært at vente på.
Mor til tre
Sofie Østergaard og Sebastian Richelsen er i forvejen forældre til sønnerne Villy og Geo.