17. dec. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Thomas Evers Poulsen sendte Karina Frimodt en SMS før Vild med dans: Troede ikke på ham

Karina Frimodt og Thomas Evers Poulsen. 
Karina Frimodt og Thomas Evers Poulsen.
Foto: Lars H. Laursen
Thomas Evers Poulsen havde udpeget vinderne af årets "Vild med dans"-sæson allerede inden, de havde været på gulvet første gang.

Efteråret 2023 har været et ganske særligt et af slagsen for Karina Frimodt, for her sikrede hun sig sin første sejr i ”Vild med dans”.

Hun debuterede i programmet tilbage i 2010, men først da hun blev sat sammen med Kasper Fisker, kom sejren i hus.

Det var ganske kort tid, før dansetræningen skulle begynde, at Kasper Fisker blev en del af programmet, og i dag er Karina Frimodt lykkelig for, at hun fik netop ham som dansepartner. Hun havde dog aldrig troet, at de ville løbe med sejren til den store finale i Horsens.

Anderledes forudseende var kollegaen Thomas Evers Poulsen.

- Thomas Evers skrev til mig 26. august: ”Nå, dér har vi vinderne”, fortæller Karina Frimodt.

Dengang havde årets dansepar lige netop mødt hinanden, og selv om den erfarne Thomas Evers Poulsen endnu ikke havde set dem på gulvet, følte han sig altså overbevist om, at Kasper Fisker og Karina Frimodt ville løbe med sejren.

- Jeg svarede noget i retning af: ”Haha, der er lang vej endnu”, fortæller Karina Frimodt.

Hele vejen igennem har hun været usikker på, hvordan det ville ende, ligesom hun også har frygtet, at Kasper Fisker skulle blive skadet.

Selv har den tidligere fodboldspiller lige fra begyndelsen været noget mere overbevist om, at de nok skulle nå langt.

- Jeg sagde til Karina fra begyndelsen, at jeg godt mente, vi kunne komme i finalen. Men jeg sagde også, at vi ikke kom til at vinde. Jeg troede ikke, at jeg var den bedste til at danse på nogen måde, men jeg vidste, jeg ville kæmpe alt, jeg kunne, siger Kasper Fisker, der endte med at få ret i, at han og Karina Frimodt nåede helt til finalen i Horsens, hvor de som bekendt også hev sejren hjem.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-15/_hjp8037-2.jpg
Kasper Fisker og Karina Frimodt vandt 20. sæson af "Vild med dans".
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: