31. okt. 2022
Af Liz Rørsig

Thomas Skov og Emilie Bruhn er allerede i julestemning af en helt særlig grund

Emilie Bruhn og Thomas Skov
Emilie Bruhn og Thomas Skov.
Foto: Hanne Juul
Thomas Skov og hans Emilie har udgivet en bog med tilhørende sange til den søde juletid.

Thomas Skov og hustruen Emilie Bruhn har lavet en ny bog i samarbejde med komponisten Martin Sommer, nemlig “Snip snap snork – Julehistorier fra Sovgodtersgade” og er derfor allerede i julestemning.

Bogen, der netop er udgivet, er efterfølgeren til “Snip Snap Snork – Godnathistorier fra Sovgodtersgade”, og ligesom i den første bog er der 10 historier med tilhørende helt nyskrevne godnatsange. De er indsunget af Emilie, som tidligere har været i DR Pigekoret.

– Vi synger og læser meget derhjemme for børnene, og det var sådan, projektet med bøgerne begyndte, fortæller parret til BILLED-BLADET.

De har børnene Ellen, 7, Otto, 4 og Aksel på 10 måneder, og det har været en hyggelig proces at lave projektet i hverdagen med dem.

Thomas er lige i øjeblikket på barselsorlov med lille Aksel.
– Det har været helt fantastisk at få barn nummer tre. Aksel er meget sød, og nu kan vi jule rigtigt meget, siger den glade far.

Thomas Skov og familien
Thomas, Ellen, Otto, Aksel og Emilie.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: