21. mar. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Trist nyhed: June Belli er død

June og Peter Belli
June og Peter Belli
Foto: Birger Storm
I sommer mistede June Belli sit livs kærlighed, og nu er hun taget op til sin elskede Peter. June Belli blev 75 år.

Det er end ikke et år siden, at June Belli måtte sige farvel til livs kærlighed, Peter Belli. Han sov ind efter længere tids sygdom med sine nærmeste omkring sig den 8. juni.

Nu har deres tre børn, Chano, Michel og Natasja, atter måttet sige farvel til en forælder.

June Belli er død 75 år gammel.

Det bekræfter familien i en pressemeddelelse til pladeselskabet Target Group.

"Familien udtaler "Der er med stor sorg vi må meddele, at vores elskede mor, mami og svigermor, June Belli er gået bort. June sov stille ind derhjemme onsdag d.20. marts 2024".

Familien ønsker ro til at bearbejde deres store tab."

June Belli var gennem årtier en urokkelig støtte for sin mand. De mødte hinanden tilbage i 1965 ved et gøglermarked i Løgumkloster. Han bød hende op til dans, og hurtigt opstod forelskelsen.

Parret blev gift i 1967, og i 1973 blev de for første gang forældre.

Foruden sine tre børn efterlader June Belli sig også syv børnebørn.

Læs mere om: