1. apr. 2023
Af Majken Munk

Vicki Berlin mødte verdensstjernen Brooke Shields: Det sagde hun til mig

Nikolaj Tarp og Vicki Berlin
Nikolaj Tarp og Vicki Berlin
Foto: Birger Storm
Da Vicki Berlin mødte den verdensberømte skuespiller Brooke Shields til Oscar-uddelingen vekslede de et ord sammen.

For sin rolle i den populære film ”Triangle of Sadness” har Vicki Berlin høstet internationalt ros.

Den sikrede hende også en plads til Oscar-uddelingen i Hollywood, da filmens instruktør Ruben Östlund var nomineret.

Vicki Berlin rendte naturligvis ind i flere kæmpestore stjerner.

Én af dem var skuespilleren Brooke Shields, som Vicki Berlin også har delt billeder af.

Nu forklarer den danske skuespiller, hvad den amerikanske megastjerne sagde til hende, da de mødte hinanden.

- Brooke Shields gik fuldstændig amok og sagde: ”Big fan”. Det var vildt. Da hun var gået, kiggede jeg på Nikolaj og sagde: ”Var det Brooke Shields, der lige har stået og gået amok foran mig?”. Det var lidt syret, fortalte Vicki Berlin til BILLED-BLADET, der mødte hende til Bodilprisen 2023.

Vicki Berlin havde selskab af sin bedre halvdel Nikolaj Tarp.

De er ikke helt kommet sig over, hvor vild – og til tider langt ude – oplevelse, det var at være til prisshowet.

- Det er stadigvæk som om, jeg føler, at jeg har været med i en film. Det er ikke rigtig gået op for mig, at jeg har været der, fortalte hun.

Da hun først stod i det, viste det sig, at det faktisk ikke var så farligt, som hun havde troet.

- Det var surrealistisk, men det var også mere nede på jorden, end jeg troede. Egentlig var det slet ikke så farligt, fortalte hun.

Læs mere om: