23. nov. 2014
Af af Sarah Haagerup/Stine Schou

Dronning Mathilde læste højt

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/18.02627397.jpg
Foto: BILLED-BLADET/All Over
Det var nogle meget glade, ældre mennesker, der havde fornøjelsen af dronning Mathildes højtlæsning.

Beboere på det belgiske plejehjem "Ter Durme" havde set meget frem til dronning Mathildes besøg. Fredag oprandt dagen så, hvor dronningen ankom.

Og hun blev modtaget med blomster. Mange blomster.

- Jeg føler mig meget forkælet med alle de blomster, jeg modtager her, strålede dronningen ifølge den hollandsksprogede avis, Het Laatste Nieuws, der har base i Belgien.

For beboerne var det en ganske særlig oplevelse at have Mathilde på besøg. Hun havde nemlig sagt ja til at læse højt for en gruppe på otte beboere i et af pljehjemmets hyggelige læserum. Dronningen rykkede sin stol tættere på de opmærksomme lyttere, efter hun havde afsløret, at dronning Fabiola, den 86-årige enke efter kong Baudouin, altid siger, Mathilde taler for lavt.

- Vores dronning læser kønt. Hun gjorde det godt, lød dommen fra den 96-årige beboer.

Det var i forbindelse med Læsefondens "Læseuge", at Mathilde aflagde visit på plejehjemmet.

https://imgix.billedbladet.dk/9.42-64379373.jpg
Foto: BILLED-BLADET/All Over

Dronning Mathilde læste højt for de glade beboere.

Læs mere om: