Billeder: Prinsesse Stéphanies utrolige brudekjole
Der var en helt særlig årsag til, at den kongelige brudekjole funklede som den gjorde - læs her hvorfor.
Ved lørdagens kongelige bryllup i Luxembourg var forventninger til brudekjolen som altid høje, og spændingen lå på kogepunktet forud for brudens ankomst til Notre-Dame Katedralen i Luxembourg.
Alligevel gik der et sus igennem forsamlingen, da arvestorhertug Guillaumes brud trådte ud af bilen. Og det er ikke helt uforståeligt.
Prinsesse Stephanie strålede i sin smukke Elie Saab-brudekjole, som smukt funklede i efterårssolens skær. Og der er så sandelig også tale om en glitrende kjole, der med sine broderede sølvtråde, krystaller og perler funklede på fuld højde med solen.
Den populære designer Elie Saab er verdenskendt for sine funklende kjoler, og til prinsesse Stéphanies brudekjole havde den libanesisk-fødte designer heller ikke sparet på glimmerværket.
Det har taget 15 mennesker og mere end 3.200 timer at brodere kjolen og hertil yderligere 700 timer med 10 syersker at nå i mål med Stéphanies eventyr-kjole.
Kjolen skal efter sigende være broderet med 10.000 meter sølvtråde, og som om dette ikke er nok, består den også af 80.000 gennemsigtige krystaller og 50.000 perler.
Det er ikke et under, at der gik et sus igennem forsamlingen - se den fantastiske brudekjole her:












![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/panthermedia_1938121_2480x1735.jpg)




