16. apr. 2015
Af af Ulrik Ulriksen

Dronning Margrethe takkede kronprins Frederik og statsministeren

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/daisy_2.jpg
Hanne Juul / BILLED-BLADET
I sin tale til gallataffel på Christiansborg Slot takkede dronningen for de fornemme ord fra både kronprins og statsministeren, og så havde hun en helt særlig tak til de udenlandske kongelige gæster

For dronning Margrethe var det noget helt særligt at få lov til at takke kronprins Frederik for hans flotte og personlige tale og ligeledes at få sagt tak til statsministeren for dennes tale.

- Allerførst tak til dig, Frederik, for dine velkomstord her i aften. Du er trådt til, nu hvor prinsgemalen er sygemeldt. Vi vil savne ham her i aften, men det er en glæde at se dig dele ansvaret for aftenen med begge dine forældre, sagde dronningen i indledningen af den danske del af talen.

I sin tale ved gallataflet på Christiansborg Slot viste dronning Margrethe taknemmelighed til alle i salen. I høj grad også de europæiske kongelige, som var rejst til Danmark for at være med til at fejre dronningens 75-års fødselsdag sammen med det officielle Danmark anført af regeringen.

– Tak til alle for, at I kom til Danmark i anledning af fødselsdagen for at dele denne ene aften med mig og alle danskere , sagde 75-års fødselaren på engelsk.

Dronning Margrethe sluttede taflet af

Dronningen kom i sin tale desuden ind på den markante tidlige opvækst under den tyske besættelse og kom også ind på, at vi i dag lever i en tid med fart på.

– Når man tænker på, hvad der har forandret sig i løbet af disse 75 år, kan det godt svimle for en, sagde hun blandt andet, før hun talte om den skæbne, der har givet hendes liv retning og mening.

Med vægt på ”Gud Bevare Danmark” og en skål rundede dronningen talen til gallataflet af på værdig vis.

Læs mere om: