5. jan. 2017
Af Ken Richter

Dronning Margrethe til stor fest i Aarhus

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Dronning Margrethe glæder sig til, at byen bliver europæisk kulturhovedstad

Dronning Margrethe nævnte i sin nytårstale, at Aarhus er valgt som europæisk kulturhovedstad i 2017. Men majestæten lader det ikke bare blive ved snakken. Dronning Margrethe, der også er protektor for Aarhus 2017, deltager nemlig selv i den officielle åbning lørdag den 21. januar.

I sin nytårstale sagde droning Margrethe blandt andet:

- Jeg har så mange gode minder fra den tid, hvor jeg boede og studerede i Aarhus – i min ungdom for mange år siden. Kronprinsen har også taget sin uddannelse i Aarhus. Vi kommer der sommer som vinter, og vores familie fejrer ofte påske og jul i byen. Jeg vil ønske alle i Aarhus og i regionen til lykke med hvervet som kulturhovedstad og alt held med at udføre den opgave – og os andre god fornøjelse med alle de oplevelser, der venter. Jeg glæder mig. Aarhus har meget at byde på, også til resten af verden.

Stor fest i Aarhus

Ved åbningen taler foruden dronningen også statsminister Lars Løkke Rasmussen og kulturminister Mette Bock.

Bagefter vil tusindvis af aarhusianere, korsangere og musikere gå gennem byen med lysende lanterner og oplyste vikingeskibe. Samtidig vil landskaber af ild, lys og is bliver vist på byens og havnens bygninger og skabe magiske billeder i den mørke vinternat.

LÆS MERE: Dronning Margrethe blev overrasket i Aarhus

Læs mere om: