Dronning Margrethes fornemme have til 50 mio. kr.

Foto: Ole Bjørk
Dronning Margrethe og prinsgemalen foran trappen til Fredensborg Slot.

Haven bag Fredensborg Slot ligner en byggeplads. Dronningen får lavet ny have for en formue, men så bliver det også en majestæt værdigt.

Annelise Weimann

Parken bag slottet i Fredensborg er gravet op. Den bliver først færdig om et år. Først da kan regenten nyde sin nye, storslåede have.


Der er ikke mange græsstrå tilbage i haven bag Fredensborg Slot, og utallige træer er fældet. Den private del af haven, der kan ses fra den offentlige del, er under total renovering, og det bliver gjort grundigt. A.P. Møllers Fond har bevilget langt størstedelen af de 50 millioner kroner, arbejdet koster, og det varer lige til september næste år, før haven er klar igen.

200 år gamle træer fældet

Det er først og fremmest den såkaldte parterre, som er gravet op og nu skal retableres samt den smukke Brede Allé med de gamle lindetræer. Samtlige 300 træer er fældet, og det selv om de var 200 år gamle.

- Rodnettet var gået ud, fordi der er så fugtigt i området. I stedet kommer 350 nye træer, og de vil være op mod otte meter høje, når vi planter dem, fortæller slotsforvalter John Kidde-Hansen. Desuden bliver der placeret fire nye statuer i alléen, som skal erstatte nogle, der var helt ødelagte, mens fire andre statuer renoveres.

Ideen er, at haven fremover skal se ud, som den gjorde på Frederik IV's tid, hvor slottet i Versailles var forbillede, men det bliver mere enkelt end dengang. En parterre er et haveanlæg med lave buske plantet i geometriske mønstre, og netop sådan bliver dronningens have fremover.

Drænrør og 14.000 taksplanter

Området lige foran slottet er uigenkendeligt. På grund af fugten skal der drænes grundigt, før haven retableres, og gravkøer med drænrør suser rundt i haven. Bagefter skal der plantes 14.000 små taksplanter, som vil danne de sirligste mønstre, og der skal sættes jernkanter ned, som kan adskille græsset fra gruset. Der bliver også anlagt en ny sti direkte fra slottets havetrappe til Brede Allé, til gengæld sløjfes det monogram, der var i græsset netop der.

Mens det hele er gravet op, laver man også et nyt strømanlæg, så der kan trækkes kabler til haveredskaber, lys, og hvad der ellers er brug for.

Ingen adgang til slottet

Det gør ikke synet smukkere, at selve slottet er blevet pakket ind i plastik. Det sker, fordi det skal hvidtes, og vinduerne skal males. Det betyder, at den smukke havestue og værelserne ud mod parken er helt mørke, og derfor blev det kinesiske præsidentpar ikke inviteret til at bo på Fredensborg, da de var på officielt besøg i juni.

Regentparret, der har soveværelser ud mod parken, har også fået andre værelser, mens facaden er tildækket. Den del af arbejdet varer til august. Men hele renoveringen er først færdig i eftersommeren 2013.

Det er besluttet, at afslutningen på det store arbejde fejres med en officiel åbning af parkanlægget sandsynligvis i september.

Hele området omkring slottet ligner en kæmpe byggeplads med entreprenørmaskiner og jordbunker over alt. (Foto: Jeppe Michael Jensen)




Her er prinsesse Madeleines bryllupsrute

Stockholm bliver indhyllet i blå-gule flag og gaderne fyldt med feststemte og glade borgere, når prinsesse Madeleine og Chris kører i karet gennem byen efter vielsen.
femina
  • Jeg ved godt, det er politisk ukorrekt, men indimellem synes jeg altså, sundhedsbølgen skulle lægge sig på divaneseren og tage sig en lille skraber
  • Oven på et hektisk forår satser jeg på total afslapning, når sommermånederne rammer. Så der er indtil flere silkebløde og behagelige sager, jeg gerne vil have fingre i denne sommer
  • Mode, champagne og coolness: 20 brystkræftramte kvinder går catwalk under modeshowet ”Skaldet er smukt” den 2. juni. Hver en krone, der kommer ind, går til forskning
  • Stilmæssigt følte 59-årige Sanne Marie, at hun var ved et vendepunkt og havde brug for et sidste skub, og derfor meldte hun sig til Stil-boost på sidste års FEMINA-messe. FEMINA råder Sanne Marie til at understrege sin slanke figur og klæde sig med trendy print i en afslappet, kunstnerisk stil, der passer til Sanne Maries personlighed og hendes job som kunstterapeut.
  • Tomattærte med en helt vidunderlig duft af krydderurter, når den tages ud af ovnen. Brug evt. en god købe-pesto i stedet for at lave den selv
udeoghjemme
  • Vi har talt med 16 deltagere fra TV3-programmet Ekstremt Fed for at høre, hvordan det er gået med vægten, siden de tabte sig i programmet.
  • Hele 80 kilo lykkedes det Sandra Krag at tabe sig, da hun i fjor deltog i TV3-programmet ”Ekstremt Fed – Et år til at redde livet”. Nu, ni måneder efter, har hun taget 35 kilo på igen. Og håbet om et bedre liv er afløst af frygten for at dø af overvægt.
  • Nem og dejlig aftensmad
  • Det er skønt med varm suppe på de kølige forårsaftener
  • Med ugens blad får du spændende og rørende historier om helt almindelige mennesker, samt konkurrencer, krydsord og andet godt.Og så får du en helt ekstraordinær mulighed for at komme med til fest, når Ude og Hjemme til sommer præsenterer Ude og Hjemme Live på Egeskov...
viunge
seoghoer
elle
familiejournal
  • Sprødt flæsk, hvid sauce med masser af persille og nye kartofler, mere dansk kan det næsten ikke blive.
  • En lille, lækker mundfuld og super nemme at bage
  • Asiatiske ruller med krydrede tigerrejer og sprøde grønsager. Serveres med en lækker oystersauce - en dejlig let middag.
  • Er der noget skønnere end at starte dagen på en varm kop chokolade?Særligt når verjudsigten bare melder gråt i gråt...
  • Tatar er en superlækker spise, hvis man er frisk på at spise råt... En klassiker som mange elsker.
Disclaimer • Aller Media A/S © 2013 • aller.dk