25. okt. 2016
Af Trine Larsen

Efter sygemelding: Det skal dronning Margrethe i dag

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Arkivfoto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Dronning Margrethe måtte mandag med meget kort varsel aflyse et officielt arrangement, fordi hun fik hold i ryggen.

Da dronning Margrethe mandag helt usædvanligt med få timers varsel måtte se sig tvunget til at aflyse et officielt arrangement, frygtede mange, at det var så alvorligt, at dronningen måtte aflyse flere arrangementer - bl.a. en storstilet prisoverrækkelse i morgen i Tivoli.

Her skal dronningen overrække dronning Ingrids Hæderslegat sammen med sine søstre, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie.

Men dagens glædelige nyhed er, at dronningen igen er på benene.

Vært ved reception

Kongehusets kommunikationsafdeling bekræfter, at dronning Margrethe atter er rask nok til at kunne genoptage sine pligter, og derfor er dronningen allerede i aften, sammen med kronprinsesse Mary, vært ved en reception i Christian VII's palæ for repræsentanter for Danish Maritime Forum, der deltager i en konference i København med folk fra maritimindustrien.

SE DEN SØDE VIDEO: Dronning Margrethe fik særlig gave af to børn

På nuværende tidspunkt tyder heller intet på, at dronningens hold i ryggen ikke er blevet behandlet så godt, at hun ikke også i morgen kan deltage i prisoverrækkelsen i Tivolis koncertsal, hvor ballet-kompagniet Alvin Ailey American Dance Theater samtidig har premiere i Tivoli for 15. gang.

LÆS MERE: Dronningen aflyser arrangement med kort varsel

Læs mere om: