Kronprins Frederik efter tsunami i Japan: Jeg vil aldrig glemme det
Kronprins Frederik har fået sat tilværelsen i perspektiv efter turen til et af de områder, der blev værst ramt af naturkatastrofen i Japan. Jordskælv, tsunami og atomulykke har gjort dagligdagen for tusindvis af familier i Sendai-området - et par timer uden for hovedstaden Tokyo - til en kamp for overlevelse og for at finde tilbage til normalitet.
Kronprinsen var dybt berørt af mødet med især børnene i området, hvor mange tusinde mistede livet, og hvor endnu flere mistede deres hjem. En reflekterende Frederik talte med BILLED-BLADET i toget på vej hjem fra dagen i byen Higashi Matsushima, som nærmest blev skyllet helt væk af tsunamien den 11. marts.
- Beskriv hvad De tænker efter at have besøgt tsunamiområdet i dag?
- Det er voldsomt, når man ser et område, der har været bebygget og beboet, hvor der nu kun er cementfundamenter tilbage. Og også at fornemme den kraft, som naturen kan slippe løs, som den har gjort her. Det sætter det hele i perspektiv for mig. Jeg reflekterer over, at vi mennesker ikke kan stille meget op, når naturen raser. Naturkatastrofen væltede et højt udviklet samfund som det japanske og gjorde det til en slagmark. Jeg vil aldrig glemme det her. Higashi Matsushima, hvor vi har været i dag, ligner jo en krigsskueplads.
- Ændrer det på Deres syn på livet at have set tsunamiens ødelæggelser med egne øjne?
- Det gør bestemt noget ved mit syn på livet, når jeg oplever mennesker, som har overlevet katastrofen, og som nu skal kæmpe hårdt for at få deres normale liv tilbage. Jeg mødte det ældre ægtepar hr. og fru Ogata, som jeg talte med foran det, der engang var deres hus, men som nu bare er en bunke murbrokker og brædder.
- De havde mistet alt og skulle til at begynde forfra. Men de var stærke nok til at se fremad. Livet går videre, og man kan ikke bare sætte sig ned og tænke på det gode, der var engang. Man må se fremad og arbejde hårdt for at komme over katastrofens ødelæggelser. Sådan var deres indstilling, og det respekterer jeg.
- Er det rigtigt opfattet, at De ikke kunne skjule, at De var meget berørt af mødet med de japanske børn i børnehaven og i skolen?
- Det er helt sikkert rigtigt, at jeg var rørt af mødet med børnene. De små børn måske især. Jeg mener, nogle af de mindste børn havde mistet deres forældre, enten en eller begge i katastrofen, så det er klart, at det får én til at reflektere.