26. maj. 2017
Af Trine Larsen

Frederik i ny video: Sådan fejrer jeg fødselsdag med hele Danmark

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Jeppe Michael Jensen
Kronprins Frederik, der i dag fylder 49 år, tager allerede nu forskud på sin 50-års fødselsdag. Kronprinsen opfordrer alle til - sammen med ham - at løbe i anledning af hans runde fødselsdag næste år. Royal Run kaldes det, og foregår i fem byer i Danmark.

Kronprins Frederik har et stort ønske i anledning af sin 49-års fødselsdag fredag den 26. maj. Det er, at hele Danmark slutter op om en stor løbebegivenhed, der finder sted i anledning af hans 50-års fødselsdag næste år.

Kronprinsen håber med løbet, som kaldes Royal Run, at så mange som muligt vil deltage og på den måde fejre hans runde fødselsdag.

Kronprinsen i herlig video

I en herlig video, der er optaget i kronprinsens baghave på Amalienborg, opfordrer kronprins Frederik alle til at løbe sammen med ham. Og, ja, kronprinsen løber nemlig selv med i de fem byer, hvor Royal Run finder sted næste år den 21. maj.

Kronprins Frederik lægger ud i Aalborg med at løbe den ene af to distancer, som man kan tilmelde sig, nemlig One Mile-distancen. Den er på 1,609 km. Derfra tager han samme dag turen til Aarhus, Esbjerg og Odense, hvor han løber samme distance sammen med de tilmeldte, inden han slutter af i København med at løbe den anden distance, som er på 10 km, og som ender på Frederiksberg.

Se med i videoen ved at klikke her, hvor en veloplagt kronprins Frederik med et glimt i øjet selv offentliggør, hvordan han ønsker at fejre sin fødselsdag med hele Danmark.

Kronprins Frederik møder danskerne i løbesko

Kronprins Frederik kommer på fødselsdagen lørdag den 26. maj nok ikke udenom en hyldest fra balkonen på Amalienborg, men han vil helt sikkert glæde sig mere til at møde danskerne i løbesko rundt omkring i de byer, som er udvalgt til at deltage i Royal Run.

Læs mere om: