Frederik spreder glæde i Vancouver
De danske deltagere ved vinter-OL i Vancouver er vilde med kronprinsen - og omvendt. Se billederne her!
Kronprins Frederik har det som den berømte fisk i vandet ved vinter-OL i Vancouver. Det påvirker hans humør i den gode retning, og det smitter af i den danske OL-lejr.
Det nyslåede kongelige medlem af den internationale olympiske komité hyggede sig gevaldigt med skiløbere, curlingfolk og de andre vintersportsstjerner i det uformelle miljø i den canadiske værtsby.
Nu går konkurrencerne for alvor i gang for de danske deltagere, og den sportsglade kronprins kan glæde sig over, at han har bidraget til den gode ånd.
|

















