3. mar. 2014
Af Lisbeth Grube

Grevinde Alexandra og Martin fejrer bryllupsdag

Grevinde Alexandra med sin mand, Martin Jørgensen.
Grevinde Alexandra med sin mand, Martin Jørgensen.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
For præcis syv år siden blev parret gift i Øster Egede Kirke.

Den 3. marts er en ganske særlig dag for grevinde Alexandra af Frederiksborg og hendes mand, Martin Jørgensen. Parret kan nemlig fejre bryllupsdag – præcis syv år efter de sagde ja til hinanden og kærligheden ved et romantisk bryllup på Sydsjælland.

Alexandra var omgivet af mændene i sit liv til bryllupsfesten. Prins Nikolai og prins Felix fulgte deres mor på vej op ad kirkegulvet i Øster Egede Kirke ved herregården Jomfruens Egede ved Faxe. Her ventede TV-fotografen Martin Jørgensen, som Alexandra havde tabt sit hjerte til efter skilsmissen fra prins Joachim 8. april 2005.

Efter vielsen var der reception for 90 gæster i et opstillet festtelt, og efterfølgende blev det nygifte par fejret ved et brag af en bryllupsfest indendørs. Et par dage senere rejste grevinde Alexandra og Martin Jørgensen på bryllupsrejse til Mauritius med prins Nikolai og prins Felix.

Læs mere om: