7. feb. 2017
Af Trine Larsen

Her skal dronning Margrethe fejre sin 77-års fødselsdag

Dronning Margrethe
Foto: Niels Henrik Dam
Dronning Margrethe fylder år den 16. april, og hun har allerede bestemt, hvor den skal fejres.

Dronning Margrethe kommer i år ikke ud på balkonen på Amalienborg, når hun fylder 77 år. For majestæten er nemlig bortrejst.

Det betyder dog ikke, at hun ikke lader sig fejre på dagen. Dronningen er blot rejst til Jylland, og har i stedet har valgt at fejre fødselsdagen på Marselisborg Slot i Århus.

Er du dronning Margrethe-ekspert? Prøv vores nostalgi-quiz!

Det skyldes, at dronningen fødselsdag falder i påsken, nærmere betegnet påskedag.

Holder påske på Marselisborg Slot

Den kongelige familie er allerede på Marselisborg i forbindelse med påsken, som de traditionen tro fejrer på deres slot i Smilets By, så det er også dér, der bliver mulighed for at ønske majestæten tillykke.

NOSTALGI: Prinsesse Margrethe til ungdomsfest

Fra kl. 11.20 får publikum nemlig adgang til Slotshaven, som i dagens anledning åbnes, så interesserede kan komme og råbe hurra for dronningen.

SE BILLEDERNE: Dronning Margrethe valgte favoritfrakke

Den kongelige Livgardes Musikkorps spiller og der bliver mulighed for at overvære vagtskiftet, mens der spilles musik, inden den kongelige familie kommer ud på slottets veranda.

Fødselsdag i Århus

Dronningen har flere gange tidligere fejret sin fødselsdag på Marselisborg slot, senest i 2014, hvor hele den kongelige familie var samlet og kom frem sammen med dagens fødselar kl.12.00.

Vil du læse det allerførste nummer af BILLED-BLADET fra 1938? Se her hvordan!

Endnu er det for tidligt at sige, hvor mange fra den kongelige familie, som er tilstede for at fejre dronningen, men begge regentparrets sønner, kronprins Frederik og hans familie, samt prins Joachim og hans familie plejer at deltage i frokosten, hvis det er muligt.

Send hilsner til dronning Margrethe

I år er chancen for alles deltagelse måske endnu større, idet også den kongelige familie har påskeferie, og holder de ferien i Danmark, tager de alle gerne en afstikker til Marselisborg for at ønske tillykke.

Det er som sædvanligt muligt at sende dronningen en hilsen på fødselsdagen, for selvom hun ikke er på Amalienborg vil der blive lagt gratulationslister frem i Det Gule Palæ, hvor man kan skrive sin fødselsdagshilsen.

Læs mere om: