11. jan. 2011
Af af Preben Petersen

Prinsesse Isabella og prins Christian på aftenbesøg hos mor

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/kongelige/nyheder/prinsesse-isabella/2011/1/isabellabesogjs.jpg
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Tirsdag aften var der storfamilie-hygge på Rigshospitalets fødegang.

Hele otte medlemmer af kronprinsparrets nærmeste familie kunne tirsdag aften nyde hinandens samvær på Marys stue på Rigshospitalet. Da klokken var 17 ankom kronprins Frederik sammen med prins Christian og prinsesse Isabella til Rigshospitalet, så børnene kunne sige godnat til mor og tvillingerne.

Oppe på kronprinsesse Marys stue var der i forvejen besøg af Marys far John Donaldson og Marys søster Jane, der har taget turen fra Australien for at være tæt på Marys babylykke. Dermed må der have været nogen trængsel omkring tvillingerne.

Efter en time og 15 minutters besøg kørte prinsesse Isabella, der havde fin kjole eller nederdel på, og prins Christian sammen deres far tilbage til Amalienborg. John Donaldson fik et lift med, og så var Mary tilbage på stuen sammen med sin søster, der også i går var på et langt besøg.

Læs mere om: