23. jan. 2015
Af Malan Joensen

Kronprins Frederik rejser til kondolenceceremoni i Riyadh

Kronprins Frederik.
Kronprins Frederik.
Arkivfoto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Lørdag er der kondolenceceremoni for den saudi-arabiske kong Abdullah, der døde natten til fredag.

Kong Abdullah bin Abdul Aziz af Saudi-Arabien, der døde natten til fredag, 90 år gammel, vil blive mindet ved en kondolenceceremoni lørdag i Riyadh, og her vil kronprins Frederik deltage.

Det oplyser det danske hof.

Kronprins Frederik er den eneste repræsentant fra det danske kongehus, men han får dog ifølge TV 2, der citerer avisen The Telegraph, følgeskab af britiske prins Charles.

Kong Abdullah bin Abdul Aziz, der blev begravet fredag, er blevet efterfulgt af sin lillebror, kronprins Salman bin Abdulaziz Al Saud på 79 år.

Læs mere om: