17. jan. 2015
Af Malan Joensen

Kronprins Frederik rejser til Polen

Kronprins Frederik.
Kronprins Frederik.
Foto: Niels Henrik Dam
I anledning af 70-året for befrielsen af koncentrationslejren Auschwitz i Polen rejser kronprins Frederik til landet.

I år er det 70 år siden, den nazistiske koncentrationslejr Auschwitz-Birkenau i Polen blev befriet.

I den anledning besøger kronprins Frederik stedet tirsdag 27. januar. Det oplyser hoffet i en pressemeddelelse.

Denne dag vil der ifølge museet Auschwitz-Birkenau være en mindehøjtidelighed, hvor blandt andre den polske præsident også vil deltage.

I den sidste halvdel af januar 1945 evakuerede ledelsen i Auschwitz-Birkenau en stor gruppe fanger fra lejren, SS destruerede en masse dokumenter og sprængte forskellige faciliteter i luften.

Da den røde hær nåede lejren den 27. januar 1945, fandt de omkring 7.000 fanger, de fleste syge og på dødens rand.

Læs mere om: