5. aug. 2010
Af af Jan Bergman

Kronprinsesse Mary er en af verdens bedst klædte kvinder

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kronprins Frederik kan godt være stolt af sin smukke hustru – hun er blandt verdens bedst klædte.

Det kommer næppe som den store overraskelse, at Danmarks kronprinsesse Mary høster stor ros for sin smarte påklædning.

Men når modeeksperterne på det internationale magasin Vanity Fair fremhæver kronprinsesse Mary som en af verdens bedst klædte, får det alligevel de modebevidste herhjemme til at løfte et øjenbryn.

Mary er nemlig kommet på Vanity Fairs liste over de 45 bedst klædte i verden, og listen inkluderer hollywood-stjerner, musikidoler, modeller, sportsfolk og kongelige - forstås.

Ifølge Ritzau skriver magasinet følgende om Marys udseende: Fit for a king - eller på dansk - passende til en konge.

Den iagttagelse må siges at ramme lige i plet, da det jo er den rolle, Mary er tiltænkt i fremtiden.

Kronprinsesse Mary er nævnt i fint selskab. På listen finder mand blandt andet den franske præsidentfrue, Carla Bruni, og den amerikanske ditto, Michelle Obama.

Læs mere om: