25. nov. 2014
Af af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary mødte hjertepatienter på Herlev Hospital

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Lars H. Laursen
Kronprinsessen gjorde et godt indtryk på de hjertepatienter, hun mødte på Herlev Hospital i anledning af Hjerteforeningens store legatdag.

I anledning af Hjerteforeningen og Børnehjertefondens legatuddeling besøgte Hjerteforeningens protektor kronprinsesse Mary tirsdag formiddag Herlev Hospital.

Kronprinsessen blev vist rundt på Hjerteafdelingen på Herlev Hospital og fik uddybet hospitalets erfaringer med samarbejdet med Hjerteforeningens rådgivende hjertepatienter.

Besøget blev indledt i forhallen på Herlev Hospital, hvor hospitalsdirektør Søren Rohde, regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, ledende overlæge Thomas Høi-Hansen og ledende oversygeplejerske Birthe Møgelhøj tog imod den kongelige æresgæst.

Kronprinsessen talte med patienter

På Hjerteafdelingen talte kronprinsesse Mary med rådgivende patienter og hjertepatienter, der nød mødet med den kongelige gæst.

Kronprinsessen fik sig en særlig god og lang snak med hjertepatienten Jes Andersen, der ligesom alle andre var svært tilfredse med, at kronprinsesse Mary kom et smut forbi Herlev.

Læs mere om: