Kronprinsesse Mary røber sød hemmelighed om kronprins Frederik

Foto: All Over Press

Da kronprinsesse Mary for nylig var på besøg i en landsby i Bangladesh, fortalte hun de lokale, at kronprins Frederik er vild med et særligt krydderi.

Fredag, 14. april 2017 - af Ulrik Ulriksen

Det drejede sig om kvinders rettigheder og om Danida-støtteprojekter, da kronprinsesse Mary og udviklingsminister Ulla Tørnæs før påske var på arbejdsrejse i Bangladesh.

Et af programpunkterne i Bangladesh i Sydøstasien var et besøg til landsbyen Moddho Rakudia, hvor kronprinsesse Mary og ministeren gik en en tur rundt for at hilse på de lokale.

Kronprinsesse Mary tænkte på sin mand

På besøget i landsbyen hilste kronprinsesse Mary på en lokal kvinde, som dyrker chili, og det var en af den slags chilier, som virkelig brænder i halsen. Mary studerede den stærke chili nøje.

Den royale gæst var meget begejstret for den ekstreme plante. Hun tænkte straks på sin mand, kronprins Frederik, hjemme i Danmark. I den forbindelse løftede hun sløret for, at kronprinsen åbenbart godt kan lide mad med det effektive krydderi.

- Min mand elsker stærk chili, sagde Mary og smilede.

Chili på fingrene

Kronprinsessen havde i øvrigt rørt ved chilien, så hun sørgede for at få vasket sine fingre efterfølgende. For en sikkerheds skyld.

SE VIDEO: Kronprinsesse Mary vakte opsigt i slumkvarter i Dhaka

Hvis man har prøvet at gnide sig i øjnene med en smule chili siddende på fingrene, så ved man, hvorfor kronprinsessen sørgede for at få vasket hænder.