7. okt. 2015
Af af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary spillede bold med udenrigsminister Kristian Jensen

Kronprinsesse Mary fik også tid til at posere for fotograferne
Kronprinsesse Mary fik også tid til at posere for fotograferne.
Birger Storm / BILLED-BLADET
Det er ikke alle mennesker, der er gode til at holde flere bolde i luften på en gang. Det er kronprinsesse Mary dog god til, og det beviste hun ved en helt særlig event i Udenrigsministeriet i København.

Kronprinsesse Mary har fået en bold.

Tirsdag eftermiddag var der nemlig møde i Women Deliver-komiteen, hvor udenrigsminister Kristian Jensen fik afleveret en såkaldt ”dizzy goal”-bold, som han lovede kronprinsesse Mary for nylig, da de begge var på arbejdsrejse i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York.

Derudover gav Jensen og kronprinsesse Mary samtlige 20 medlemmer af komiteen en bold hver med de 17 verdensmål påskrevet, så de ikke glemmer deres løfte om at arbejde for, at konferencen i maj næste år i København bliver en succes og kommer til at gavne kvinder over hele verden.

Kronprinsesse Mary fører an i kampen for kvinders rettigheder

Kronprinsessen var i hopla, da hun fik fat i det ene af to net fyldt med bolde. Hun fik hurtigt og nærmest ekvilibristisk distribueret bolde til højre og venstre med teknisk fine detaljer i sine kast og sågar med overskud til at smile og tale under seancen.

Kristian Jensen gjorde sit bedste for at holde kronprinsesse Marys høje tempo.

Hovedformålet med det eksklusive event var at sætte fokus på, at Women Deliver-konferencen løber af stablen i København næste forår, og at kronprinsesse Mary og ministeren vil føre an, når der skal gøres en forskel for kvinders rettigheder. Man må sige, at missionen med hjælp af en masse bolde og en gruppe mennesker i højt humør lykkedes ret godt.

Læs mere om: