6. mar. 2012
Af af Jan Bergman

Kronprinsesse Mary udnævnt som global leder

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Mary indtræder i dag i et globalt fællesskab af førende unge ledere som nyudnævnt ”Young Global Leader”.

Udnævnelsen sker på baggrund af Kronprinsessens arbejde inden for det sociale område, herunder etableringen af Mary Fonden, skriver hoffet i en pressemeddelelse.

Siden 2004 har "The Young Global Forum" udpeget verdens fremmeste unge ledere med henblik på at skabe et unikt netværk af mennesker, der kan bidrage til at løse nogle af klodens humanitære udfordringer. Ambitionen er at skabe en lysere fremtid gennem morgendagens ledere.

"The Forum of Young Global Leaders" er administreret af "World Economic Forum", der er mest kendt for de årlige møder i Davos, Schweiz, hvor ledere fra hele verden diskuterer verdens udfordringer såsom sociale udfordringer, diversitet, tolerance og inklusion.

Også Norges kronprinspar er medlemmer af organisationen.

Læs mere om: