12. okt. 2016
Af Lene Skaarup

Kronprinsparrets børn i Tivoli uden mor og far

Prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine
Prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine på vej i Eventyrteatret.
Foto: Krestine Havemann
Mens kronprinsparret havde travlt med at uddele priser i Holstebro 8. oktober, var deres fire skønne børn til Eventyrteatrets forestilling i Tivoli.

I weekenden uddelte Frederik og Mary Kronprinparrets Priser i Holsebro, men traditionen tro fik prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine alligevel lov til at komme i Eventyrteatret, selv om det denne gang blev uden deres forældre. Og det så ud til, at de havde en rigtig skøn dag, hvor de samtidig fik lov til at se Tivoli i København næsten færdigpyntet til Halloween.

En rigtig efterårstradition

De fulgtes med en ven af familien, erhvervsmanden Fritz Schur. Han har også tidligere inviteret den kongelige familie på besøg, når den traditionsrige efterårsforestilling på Eventyrteatret har premiere. I år hedder forestillingen "Nilens Stjerne", og handlingen tager udgangspunkt i det gamle Egypten.

Læs mere i denne uges BILLED-BLADET og se flere dejlige billeder af kronprinsparrets fire børn. Bladet kommer på gaden torsdag den 13. oktober.

SE VIDEOEN: Mary og Frederik på triumftog gennem Holstebro

Læs mere om: