Mary i sorg: Kammerjomfruen pludselig død

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Marys kammerjomfru om bord på kongeskibet Dannebrog.

Kronprinsessen er dybt berørt over at have mistet sin kammerjomfru, Tina Jørgensen, der har arbejdet for hende siden efteråret 2004.

Trine Larsen

Kronprinsesse Mary er dybt berørt og rystet over at have mistet sin højt skattede kammerjomfru, Tina Jørgensen, der har arbejdet for kronprinsesse Mary siden efteråret 2004.

Tina Jørgensen, der blev 53 år, døde pludselig mandag den 29. oktober i sit hjem, og det var fordi den pligtopfyldende og altid punktlige Tina Jørgensen ikke mødte på arbejde, at hun blev fundet i sit hjem på Østerbro.

Så sent som aftenen før, da kronprinsesse Mary var til Lungeforeningens Gallafest på Det Kongelige Teater, havde Tina Jørgensen været på arbejde og hjulpet kronprinsessen og intet tydede på, at det var sidste gang de skulle se hinanden.

Alle i Kongehuset er meget berørte af Tina Jørgensens pludselige død, men for kronprinsesse Mary er tabet ekstra smerteligt.

Tina Jørgensen har været kronprinsessens nærmeste medarbejder og hjælper siden hun blev gift med kronprins Frederik og de to har haft et meget nært forhold til hinanden. Tina Jørgensen har gennem alle årene været en stor og helt uvurderlig støtte for kronprinsesse Mary, der straks faldt for Tina Jørgensens jordbundne, rolige og meget hjertevarme personlighed og hendes aldrig svigtende gode humør og livsglæde.

- Kronprinsessen er dybt berørt over Tina Jørgensens pludselig død. Hun var højt skattet for sin diskretion, sin loyalitet og sit gode humør. Hun vil blive husket som et varmt menneske og en meget kompetent medarbejder, der virkelig vil blive savnet af alle, siger hoffets kommunikationschef Lene Balleby om Tina Jørgensen.

Tina Jørgensen, der ikke havde mand og børn, men som havde viet sit liv til teateret, efterlader også mange udenfor kongehuset med et stort savn og sorg over hendes alt for tidlige død.

Inden Tina Jørgensen kom til Kongehuset for at arbejde som Marys kammerjomfru, var hun påklæderske for Linie 3, ligesom hun har arbejdet på adskillige teatre bl.a. Det Danske Teater og i Cirkusrevyen.

Arbejdet i kongehuset betegnede den humørfyldte kongelige kammerjomfru også som "et teater" med mange skiftende forestillinger - og midt i sit livs arbejde for Danmarks kommende dronning, gik tæppet ned. Alt for tidligt.

Tina Jørgensen, der bl.a. efterlader sin mor, Jytte Jørgensen, samt to søskende, begraves 8. november.



KLIK HER OG FÅ DE SENESTE NYHEDER OM DE KONGELIGE





femina
  • Foråret er i fuldt flor, og rundt om hjørnet venter sommertid med bare tæer og luft under skørterne. Lige nu bugner butikkerne med sandaler i alle afskygninger, så du kan helt sikkert finde dine egne favoritter
  • På søndag den 26. maj har overborgmester Frank Jensen lovet at snøre løbeskoene og stille til start ved FEMINAs Kvindeløb i Fælledparken, hvor tusindvis af kvinder i deltager i årets store løbefest. Læs her, hvordan overborgmesteren får en travl politiker-karriere til at hænge sammen med et sundt liv
  • Sommerdage med solbrun hud nærmest tørster efter smukke aquafarver. Vi har fundet 10 mode fund, der giver hede drømme om smukke sandstrande og azurblåt vand
  • På en varm sommerdag er der intet bedre end at hoppe i en sommerkjole, men hvilken af de mange smukke sommerkjoler skal du vælge? Find den der passer til dig og din figur, når FEMINA giver dig 10 tips til dit sommerkjole-valg.
  • FEMINA kvindeløb 2013 er skudt i gang, så vi har taget temperaturen på redaktionens løbevaner. Og selvom vi er stolte og glade for vores årlige kvindeløb, er det altså de færreste af os, der kan tillade sig at pudse glorien, når vi snakker om løb til daglig
udeoghjemme
  • Lige nu får sparer du 20% på udvalgte produkter i vores shop, der kan give dig en perfekt sommerglød allerede nu - men skynd dig, det gælder kun til den 28. maj
  • Små, hvide fugle hængt på grene. Fuglene er kreeret af hvid krympeplast, og som skabelon er brugt en gammel udstikskageform.
  • Med ugens blad får du spændende og rørende historier om helt almindelige mennesker, samt konkurrencer, krydsord og andet godt.Flere artikler giver stof til eftertanke og giver dig lyst til at leve livet til fulde...
  • Da Paradise Hotel blev vist, blev Lotte siddende i sofaen og så sex-scenen med datteren Amalie og Peter. På samme måde stod hun ved datterens side, da hun blev overfaldet af kæresten, og det gør hun stadig - selvom datteren har fået en betinget dom for at lyve i retten.
  • Mettes mareridt begyndte, mens hun var i lykkelige omstændigheder. Hun forsøgte at bilde sig selv ind, at det ville forsvinde igen efter fødslen, men nej. Hendes lille søn var kun tre uger, da hun blev lam fra brystet og ned og fik sin første kørestol. Nu har Mette kæmpet sig op på benene igen, fået livsglæden tilbage og har accepteret sin sygdom.
viunge
seoghoer
elle
familiejournal
Disclaimer • Aller Media A/S © 2013 • aller.dk