11. okt. 2018
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary og Frederik skal på juletur til Letland

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul
I den første uge af julemåneden december skal kronprinsesse Mary og kronprins Frederik til Letland i en helt særlig anledning.

Danmark er med til at markere og fejre, at Letland for 100 år siden erklærede sig som en selvstændig nation.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik rejser i den anledning til Letland efter at have modtaget en invitation fra den lettiske præsident Raimonds Vejonis. Besøget finder sted den 6. og 7. december i den smukt julepyntede by Riga.

Kronprinsparret på slotspladsen

I løbet af de to dage vil kronprinsesse Mary og kronprins Frederik deltage i flere spændende begivenheder, som alle er den del af 100-års fejringen.

Kronprinsparret bliver modtaget af præsident Vejonis og hans kone Iveta på slotspladsen i hovedstaden Riga. Herefter er det planen, at de danske æresgæster skal deltage i en højtidelig ceremoni ved Letlands store frihedsmonument.

Kronprinsesse Mary og Frederik på særlig rundvisning

Den anden dag vil der være fokus på kunst, design og historie. Kronprinsparret vil i løbet af dagen blandt andet blive præsenteret for Danmarks særlige bidrag til 100-års markeringen, som omfatter en arkitektkonkurrence.

Vindertegningerne kommer til at danne grundlag for, hvordan den tidligere skandinavisk tobaksfabrik i Riga skal ombygges til et nyt kulturhus. Som perfekt finale på besøget får kronprinsesse Mary og kronprins Frederik en særlig rundvisning på Letlands Nationalhistoriske museum.

Læs mere om: