23. jun. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Natasja Crone og Rasmus Tantholdt hyggede sig til amerikanerfest

Natascha Crone og Rasmus Tantholdt.
Natascha Crone og Rasmus Tantholdt.
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Der var gang i den på Rydhave nord for København, da der var amerikanerfest med masser af kendte danske ansigter.

I anledning af den amerikanske uafhængighedsdag var der kæmpefest i USA's ambassadørresidens Rydhave nord for København med masser af kendte danskere på gæstelisten.

Blandt VIP-gæsterne var TV 2-stjernerne Natasja Crone og Rasmus Tantholdt, der ankom tidligt til en særlig reception i ambassadørboligen, hvor den fungerende ambassadør, Laura Lochman, var en veloplagt vært.

Hamburger og øl til gæsterne

Natasja og Rasmus fik sig en velkomstdrink og en hyggesludder med et par af de øvrige gæster, inden de gik ned på plænen bag residensen og kiggede indenfor i de mange mad- og drikketelte, der var opstillet rundt omkring.

I teltene var der buffet med alt, hvad hjertet kunne begære af amerikanske lækkerier lige fra hamburgere, hotdogs, apple pie til Coca Cola og Budweiser eller Brooklyn-øl.

Fornem amerikanerfest i Skovshoved

Ud over Crone og Tantholdt var også Folketingets formand Pia Kjærsgaard og hendes Henrik Thorup samt Mogens Lykketoft med Mette Holm og socialminister Mai Mercado med sin mand Christopher blandt gæsterne til den fornemme amerikanerfest i Skovshoved nord for København.

Den amerikanske uafhængighedsdag er egentlig d. 4. juli, men festen på Rydhave har traditionelt set været afholdt tidligere, så den siddende ambassadør kan rejse hjem og fejre dagen med familie og venner i USA.

Læs mere om: