Nyt job til kronprinsesse Mary

Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Mary ved åbning af "Den Europæiske Handicapkongres" i Scandic Sydhavnen.

Kronprinsesse Mary bliver medlem af internationalt panel, som skal bekæmpe mødredødelighed og fremme reproduktiv sundhed og rettigheder.

Preben Petersen

På opfordring af FN's Befolkningsfond har kronprinsesse Mary stillet sig til rådighed for et nyoprettet internationalt panel af toneangivende og prominente personer. Panelet skal de kommende år bidrage til at sikre den globale bekæmpelse af mødredødelighed, fremme af kvinders reproduktive sundhed og rettigheder og adgang til familieplanlægning.

Udviklingsminister Christian Friis Bach udtaler i den forbindelse:

- Jeg er meget begejstret for, at HKH Kronprinsessen vil engagere sig aktivt i denne vigtige indsats for at bekæmpe mødredødelighed og fremme kvinders reproduktive sundhed og rettigheder. Kronprinsessens viden og engagement på området er velkendt. Jeg er derfor overbevist om, at kronprinsessen vil bidrage afgørende til at udbrede kendskabet og sikre opbakning til denne dagsorden, som har høj prioritet i den danske udviklingsbistand, og har meget bred opbakning i Danmark.

HKH Kronprinsessens deltagelse i panelet ligger i naturlig forlængelse af kronprinsessens mangeårige engagement i mødresundhed og kvinders rettigheder og vilkår generelt samt kronprinsessens interesse for den bredere udviklingsdagsorden, bl.a. som protektor for FN's Befolkningsfond, Maternity Worldwide, Dansk Flygtningehjælp og WHO-Europa.

Det internationale panel, High Level Task Force for ICPD, lanceres officielt i New York den 1. oktober 2012, hvor kronprinsessen deltager. Panelet skal frem mod markeringen i 2014 af 20-året for det såkaldte Kairo-handlingsprogram bidrage til den internationale opmærksomhed og dialog om kvinders reproduktive sundhed og rettigheder.

Denne indsats har stor betydning, da FN's 2015-udviklingsmål om at mindske mødredødeligheden er det mål, hvor fremskridtene har været mest begrænsede. De seneste tal viser, at ca. 222 millioner kvinder i udviklingslandene fortsat ikke har adgang til moderne familieplanlægning, og kun halvdelen af kvinderne i Afrika syd for Sahara føder med uddannet fødselshjælp.

Panelet består af 24 toneangivende og prominente personer og bliver ledet af den tidligere finske præsident Tarja Halonen samt den tidligere præsident i Mozambique Joaquim Chissano.


femina
  • I Paris kan du købe éclairs i ethvert bageri. Eclair betyder lyn, og navnet hentyder muligvis til, at de små vandbakkelser med fyld kan spises med lynets hast i bare to mundfulde.
  • Pak tasken med alle de kære små rejsestørrelser, der gør tasken lettere og er ”lovlige” igennem check-in, hvis du er så heldig at skulle udenlands
  • Dyreprint har været en trend i mange sæsoner, men aldrig i så udpræget grad som nu. Find dit favorit print her - trenden holder nok et par sæsoner endnu
  • Kom masser af godt fyld i dine scrambled eggs, så de virkelig mætter. Jeg foreslår kartofler, spinat og varmrøget laks, det passer perfekt til de blide æg
  • Hos billedkunstner Sarah Hvass hersker der en form for holistisk kaos i hendes finurlige møbler og genstande, vilde sans for farver og detaljefyldte malerier og illustrationer. Her er udtryk og indtryk fra så mange sider og verdener, at det leder tankerne hen på en slags moderne folklore anno 2013
udeoghjemme
viunge
seoghoer
elle
familiejournal
Disclaimer • Aller Media A/S © 2013 • aller.dk