11. jan. 2017
Af Trine Larsen

Prins Henrik i Myanmar

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_lhl1901.jpg
Foto: Lars H. Laursen
Prins Henrik er taget på arbejds-rejse til Myanmar, hvor klimaet på denne årstid er noget mere behageligt end i vindterkolde Danmark.

Varmegraderne ligger over de 30, og solen skinner fra en skyfri himmel i Yangon, Myanmar, hvor prins Henrik befinder sig lige nu. Prinsen, der er gået på pension fra de fleste officielle pigter herhjemme, er dog ikke på badeferie.

Prins Henrik er på arbejdsrejse, for nu bruger prinsen mere tid på at hjælpe de organisationer og protektioner, som hans hjerte brænder for. En af dem er WWF Verdensnaturfonden, som prins Henrik startede i Danmark, og som han stadig er præsident for i Danmark.

Sammen med organisationens internationale projektchef, Jacob Fjalland, er prins Henrik på rejse rundt i Myanmar, det tidligere Burma, for at besøge og med egne øjne se, de mange projekter i landet, som WWF Verdensnaturfonden støtter og lægger arbejde i. Arbejdet i landet er mangeartet, men WWFs fokus er mest på beskyttelse af naturen og truede dyrearter.

Prins Henrik besøger mange projekter

Især naturen og dyrelivet i det hidtil meget lukkede land er stærkt truet af landets store vækst, både handelsmæssigt, økonomisk og befolkningsmæssigt. Skovområder, hvor en meget stor bestand af vilde tigere holder til, er under pres, og WWF og prins Henrik vil forsøge at inspirere både regeringen og lokalbefolkningen til at sætte mere pris på naturen og dyrelivet og komme med forslag til, hvordan man skader dyrelivet, skove, floder og natur mindst muligt.

Sådanne projekter ligger prins Henriks hjerte nært, og han har rejst fra nord til syd i landet for at se og besøge så mange projekter som muligt.

LÆS MERE: Prins Henrik udstiller sin kunst på Koldinghus

Læs mere om: