8. aug. 2017
Af af Trine Larsen

Prins Henrik: Jeg glæder mig til min kone ankommer

Prins Henrik taler med BILLED-BLADET, tirsdag den 8. august 2017.
Prins Henrik taler med BILLED-BLADET, tirsdag den 8. august 2017.
Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet
I dag, tirsdag, er dronning Margrethe rejst til Château de Cayx i Frankrig for at holde ferie med prins Henrik.

Prins Henrik glæder sig til, at dronningen senere i dag ankommer til Chateau de Cayx i Frankrig for at holde velfortjent ferie.

Det gav prinsen udtryk for, da BILLED-BLADET mødte ham tirsdag eftermiddag.

– Jeg er rundt for at kigge lidt på mine vinmarker og nyde det lidt, sagde prins Henrik.

– Jeg vil gerne byde på et glas vin, fortsatte prinsen venligt og hidkaldte den medarbejder, der til daglig passer den store nyrenoverede souvenirbutik ved slottet.

LÆS MERE: Prins Henrik taler ud i BILLED-BLADET

Vi skal besøge familie og spise godt

– Jeg glæder mig til, min kone ankommer senere. Så skal vi hygge os, det er jo ferie. Vi skal besøge familie ... og spise godt, lo prinsen, det har tabt sig lidt efter operationen på Skejby Sygehus for godt tre uger siden.

– Jeg spiser ikke så meget, jeg har ikke rigtig nogen appetit, smilede prinsen, inden han kørte op i vinmarkerne og ind på slottet for at vente på sin hustru, dronningen.

I BILLED-BLADET på torsdag får du et kæmpe interview med prins Henrik!

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb320.jpg
Foto: AOP

Læs mere om: