12. okt. 2017
Af Ken Richter

Prins Joachim: Vi skal passe på verdenshavene

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Flemming Jeppesen/BILLED-BLADET
Prins Joachim åbnede fiskerimessen i Aalborg.

Prins Joachim havde det nærmest som en fisk i vandet, mens han gik rundt på Danfish International 2017 i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Mætter mange munde

På sin tur rundt mellem de næsten 350 udstillere fra hele verden gav den kongelige gæst sig god tid til at høre om de forskellige produkter, maskiner, nye opfindelser og madvarer, som er udviklet til og af havets folk.

- Her er hele paletten indenfor fiskeri. Der er 7,5 milliarder munde, der skal mættes hver dag, og fisk vil altid være en del af den føde, mennesker indtager, sagde prins Joachim til BILLED-BLADET.

For prins Joachim, der er protektor for messen, er der det også vigtigt, at der bliver tænkt i miljø og genbrug.

Spiser selv fisk

- Vi har et kollektivt ansvar overfor naturen og vore efterfølgere, som stadig skal have verdens akvarie at fange fisk i, understregede prins Joachim, der selv spiser fisk to-tre gange om ugen.

Læs mere om: