16. jun. 2015
Af af Dorte Quist

Prins Nikolai og prins Felix hjælper børnene i Syrien

Brødreparret prins Nikolai og prins Felix tænker på børn, der har det svært.
Brødreparret prins Nikolai og prins Felix tænker på børn, der har det svært.
Krestine Havemann / BILLED-BLADET
Prins Joachims to ældste sønner, prins Nikolai og prins Felix, giver næsten en halv million til humanitære og kulturelle formål fra deres fond.

Prins Nikolai og prins Felix har besluttet at sende 30.000 kroner fra deres egen fond til Unicef Danmark, og pengene er øremærket til at hjælpe de børn, der lider under krigen i Syrien.

Også organisationen Læger Uden Grænser har fået penge fra de to prinsers fond. Her er de 30.000 kroner øremærket til medicinsk nødhjælp til Syriens Flygtninge.

Prins Nikolai og prins Felix ”arvede” pengene fra de to fonde, der stod i deres forældres navn, da prins Joachim og grevinde Alexandra blev skilt. I 2010 blev så prins Nikolai og prins Felixs fond oprettet med det formål at støtte humanitær, kulturelle og uddannelsesmæssige formål i og udenfor Danmark.

LÆS MERE: Prins Nikolai og prins Felix fik de unge piger til at hvine

Prins Nikolai og prins Felix tænker på børnene

Det er prinsernes fond, der netop har uddelt tæt på en halv million kroner – mere præcist 455.000 kroner.

Ud over børnene i Syrien har prinserne også tænkt på danske børn og unge ved at donere 15.000 til foreningen ”Børn og Unge i Voldsramte Familien” med 15.000 kroner til deres Familieorienteringsløb 2015.

Ud over de vigtige humanitære organisationer, som prins Nikolai og prins Felix støtter, er der også en lang række kulturelle og kunstneriske begivenheder og udgivelser, som støttes. For ekselmpel får Det Danske Drengekor 20.000 kroner til en korrejse til Grækenland, mens Nordjysk Pigekor får 15.000 kroner til en udlandsrejse.

Se listen med personer og foreninger, der få penge fra de to unge prinsers fond på kongehusets hjemmeside

Læs mere om: