14. mar. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Prins Richard er død

Prins Richard
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Prinsesse Benediktes mand prins Richard er død på sit slot i Berleburg.

Prins Richard af Berleburg er død. Han blev 82 år. Den triste nyhed om prinsesse Benediktes mand blev meldt ud til offentligheden via en pressemeddelse fra Kongehuset.dk tirsdag morgen.

Døde pludseligt på slottet

- Det er med stor sorg, at jeg på vegne af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte må meddele, at Hans Højhed Prins Richard er afgået ved døden.

Hans Højhed døde pludseligt på slottet i Berleburg i går aftes, mandag den 13. marts.

SE BILLEDERNE: Sådan husker vi prins Richard

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte er efter et kort ophold i Danmark rejst hjem til Berleburg tirsdag morgen, skriver Tommy M. Paulsen, som er privatsekretær for prinsesse Benedikte.

Prinsesse Benedikte på job i Danmark

Prinsesse Benedikte, 72, har været i Danmark det meste af sidste uge og hele weekenden, fordi hun har været på officielle opgaver.

LÆS MERE: Hvem arver Berleburg, hvis prins Gustav forbliver barnløs?

Ugen bød for prinsesse Benedikte blandt andet på deltagelse i åbningen af Copenhagen International School samt møde i Pigespejdernes Fællesråd i København. Desuden overværede prinsesse Benedikte Dansk Varmblods Hingstekåring fra 10.–12. marts. i Jyske Bank Boxen i Herning.

GALLERI: Sådan husker vi prins Richard

Læs mere om: