9. nov. 2017
Af Henrik Salling

Prinsesse Benedikte støtter afrikansk landsby

Prinsesse Benedikte.
Prinsesse Benedikte.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
SOS-Børnebyerne fik besøg af deres protektor, prinsesse Benedikte, der selv støtter en landsby.

Prinsesse Benedikte slog i dag torsdag vejen forbi SOS-Børnebyernes danske hovedkvarter i København, hvor hun fik lejlighed til at hilse på en del af organisationens ansatte og en række frivillige.

Prinsessen har i mange år været en særdeles engageret protektor for SOS-Børnebyerne og har flere gange selv besøgt nogle af de lande og landsbyer, hvor organisationen opererer.

Har selv besøgt landsbyerne

- Jeg har besøgt flere af byerne og hver gang har det været fantastisk. Man bliver revet med og meget berørt, sagde prinsessen, som under sit besøg fik rundvisning i lokalerne og efterfølgende en orientering om børnebyernes arbejde. Og så afslørede prinsessen, at hun selv støtter arbejdet.

- I stedet for at støtte et enkelt barn, støtter jeg en landsby. SOS-Børnebyerne er en fantastisk organisation, som gør et kæmpe arbejde, sagde prinsessen.

Læs mere om: