29. jun. 2015
Af dkeditorial

Prinsesse Marie tager til Roskilde Festival

Prinsesse Marie er protektor for Folkekirkens Nødhjælp, der er særdeles aktive på Roskilde Festival.
Prinsesse Marie er protektor for Folkekirkens Nødhjælp, der er særdeles aktive på Roskilde Festival.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Prinsesse Marie smutter torsdag et par timer på Roskilde Festival i sin egenskab som protektor for Folkekirkens Nødhjælp.

Årets Roskilde Festival er i fuld gang.

På torsdag får den lidt usædvanlig glans over sig, når prinsesse Marie besøger Dyreskuepladsen i Roskilde.

Prinsessen er protektor for Folkekirkens Nødhjælp, der er massivt til stede på årets festival.

Prinsesse Marie skal backstage

Her samler unge nemlig pant ind til fordel for Folkekirkens Nødhjælps arbejde med nogle af verdens allerfattigste.

Og det er præcis det, som prinsesse Marie skal ned og se nærmere på.

Besøger starter backstage klokken 13, hvor prinsesse Marie bliver budt velkommen.

Skal også ind på festivalpladsen

Herefter går turen ind til selve festivalpladsen, hvor prinsessen skal besøge en pantbod og tale med nogle af de unge frivillige.

Desuden skal prinsessen forbi det såkaldte House og Rock, hvor hun skal høre mere om et nyt stort projekt, som Folkekirkens Nødhjælp står bag; Åbningen af en række fødevarebutikker med overskudsmad.

Efter et par timer i formodentligt godt selskab, smutter prinsesse Marie hjem igen.

VIDEO: Prins Joachim havde sine drenge med på øvelse

Læs mere om: