1. dec. 2013
Af af Henrik Salling

Prinsesse Marie til World Aids Dag

Susse Wold, prinsesse Marie og den amerikanske ambassadør Rufus Gifford
Susse Wold, prinsesse Marie og den amerikanske ambassadør Rufus Gifford
Foto: Krestine Havemann
Prinsesse Marie hørte på klassisk musik og tændte lys i anledning af World Aids Dag.

Traditionen tro blev der i dag afholdt julekoncert i Trinitatis Kirke i København med deltagelse af prinsesse Marie, som er protektor for AIDS-Fondet.

Under koncerten, som arrangeres af AIDS-Fondet og operasangeren Jens Chr. Wandt, fik prinsessen blandt andet lejlighed til at høre mezzosopranen Andrea Pellegrini, Holmens herrekvartet og AIDS-Fondets præsident Susse Vold, som læste H. C. Andersen eventyret "Thepotten" op. Susse Vold havde valgt, at det skulle ske på engelsk, fordi en af dagens æresgæster indtil videre forstår bedre engelsk end dansk.

USA’s ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, var nemlig også til stede i kirken sammen med sin kæreste, Stephen Devincent. Rufus Gifford fortalte for publikum, at hans egen yndlings-julesang er "I´ll be home for christmas" - og efterfølgende sang Jens Chr. Wandt sangen højt.

I løbet af koncerten var der også fællessang og både prinsesse Marie og ambassadøren sang lystigt med.

Efter koncerten gik turen til Nytorv, hvor 2.000 fakler lyste op i aftenmørket, som et vidnesbyrd om de mange, som har mistet livet til AIDS. Prinsessen tændte selv et lys og hilste også på nogle frivillige fra Positivgruppen, som for 20. år står for lystændingen.

prinsesse marie AIDS dag 2013
Prinsesse Marie tænder lys på Nytorv.
Foto: Krestine Havemann

Læs mere om: