11. aug. 2016
Af Dorte Quist

SE BILLEDET: Kronprinsesse Mary holder arbejdsmøde derhjemme

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_mho1759_copy_5.jpg
Foto: Martin Høien/AOP
Kronprinsesse Mary har taget hul på sensommerens arbejde i Mary Fonden.

Hverdagen er tilbage hos kronprinsfamilien akkurat som hos de fleste børnefamilier i Danmark.

Prins Christian og prinsesse Isabella er begyndt i skole igen, og tvillingerne er tilbage i børnehave.

Derfor er kronprinsesse Marys arbejde i Mary Fonden selvfølgelig også gået igang igen.

Mary Fondens Facebook-side er der lagt et billede op af kronprinsesse Mary, der holder det første møde efter sommerferien med fondens medarbejder, sammen med teksten:

"Sommerferien er forbi, og Kronprinsessen er retur fra OL i Rio. På dagens ugemøde blev sensommerens aktiviteter og projekter gennemgået. Vi glæder os til at tage hul på endnu et halvår med fokus på at bryde tabuer, udbrede viden og skabe forandringer for de mange mennesker, som har mobning, vold og ensomhed inde på livet. Planerne er nye, grundtanken er den samme: "Alle har ret til at høre til".

Se Mary Fondens opslag og billede her.

Læs mere om: