4. maj. 2015
Af Lene Skriver Bak

TILLYKKE: Prins Henrik fylder seks år

Prins Joachim og prinsesse Maries søn, prins Henrik, kan mandag fejre sin seks års fødselsdag.

Når man fylder seks år, vil man ikke kaldes "lille", men det er alligevel ofte aktuelt for mandagens fødselar, prins Henrik, der deler navn og titel med sin farfar, prinsgemalen, og derfor tit ender med at være "lille prins Henrik".

Prins Joachims tredje søn blev født 4. maj 2009.

Klokken 4.57 fødte prinsesse Marie sit første barn på Rigshospitalet.

Drengen var 49 centimeter lang og vejede 3.032 gram.

LÆS MERE: Lille prins Henrik til Røde Kors-ræs

Opkaldt efter prins Henrik

26. juli fik drengen sit navn, og dermed blev Danmark endnu en prins Henrik rigere.

Forældrene havde dog også valgt at lade både prinsesse Maries fars navn og barnets fars navn indgå i navnerækken, der endte med Henrik Carl Joachim Alain.

Prins Henrik er nummer ni i arvefølgen til den danske trone, efter sin onkel, kronprins Frederik, sine fire fætre og kusiner, sin far og sine to brødre.

LÆS MERE: Prins Henrik og prinsesse Athena i zoo med mor og far

Klar til skolegang

Prins Henrik er netop flyttet fra Schackenborg i Sønderjylland til København med sine forældre og sin lillesøster, Athena, der blev født i 2012.

Forældrene har valgt, at prins Henrik skal gå i katolsk skole.

Når prinsen begynder i 0. klasse efter sommerferien, bliver det ikke på Krebs skole, hvor både prins Joachim og prins Henriks to ældre brødre har gået eller på den lokale folkeskole, som kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har valgt til deres to ældste børn.

Prins Henrik skal derimod gå på Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup, nord for København.

LÆS MERE: Overraskende skolevalg til prins Henrik

Læs mere om: