8. jan. 2016
Af Ulrik Ulriksen

TILLYKKE: Prinsesse Josephine og prins Vincent fylder fem år

Prins Vincent og prinsesse Josephine.
Prins Vincent og prinsesse Josephine.
Foto: Keld Navntoft
Kronprinsparrets herlige tvillinger, prinsesse Josephine og prins Vincent, kan i dag fredag fejre deres femårs fødselsdag.

Kronprinsparrets tvillinger prinsesse Josephine og prins Vincent fylder fem år i dag, fredag 8. januar, og det bliver sikkert markeret med familiehygge, gaver og fest hjemme på Amalienborg.

De to yngste beboere i Frederik VIII’s Palæ har i det hele taget sørget for både fest og glade dage, siden de kom til verden på Rigshospitalets fødeklinik. Kronprinsesse Mary fødte først prins Vincent, der målte 47 cm og vejede 2.674 gram, og 26 minutter senere kom prinsesse Josephine til verden. Hun målte 46 cm og vejede 2.554 gram.

Mange højdepunkter

Der har været masser af højdepunkter i tvillingernes fem år lange "regeringstid". Fødslen i januar 2011, præsentationen i hospitalsfoyeren og senere tvillingernes dåb i Holmens Kirke i København den 14. april samme år var alle mindeværdige festdage.

I løbet af det seneste års tid har prinsesse Josephine og prins Vincent gjort et stort indtryk på alle. Under sommerferien i Gråsten Slot var prinsesse Josephine og prins Vincent i centrum, da kronprinsparrets familie fik besøg af Gråsten ringriderforenings rytteroptog, der havde både blomster, slik og gaver med til de kongelige børn.

Nyt og spændende år

2016 kan meget vel gå hen og blive et helt specielt år for tvillingerne, som efter al sandsynlighed skal begynde i skole efter sommerferien.

Se de dejlige billeder af tvillingerne herunder!

GALLERI: Tvillingerne Vincent og Josephine

Læs mere om: