Tillykke til prinsesse Benediktes ældste barnebarn: Grev Richard fylder 18 år

Grev Richard

Grev Richard, grevinde Ingrid og komtesse Alexandra

Foto: Birger Storm / BILLED-BLADET

I dag er det prinsesse Benediktes ældste barnebarn, som for alvor kan træde ind i de voksnes rækker.

Torsdag, 14. september 2017 - af Henrik Salling

For anden gang indenfor en måned kan kongefamilien fejre en 18-års fødselsdag. I sidste måned var det prins Nikolai, som rundede de 18 år, og i dag kan prinsesse Benedikte fejre sit ældste barnebarn, grev Richard.

 

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Grev Richard, prinsesse Benedikte, komtesse Alexandra

Richard von Pfeil und Klein-Ellguth, som er grevens fulde navn, blev født på Rigshospitalet i København, men er ikke vokset op her i landet. Han er søn af prinsesse Alexandra og grev Jefferson.

Grev Richard kommer ofte på besøg i Danmark. Han har blandt andet været til stede under den årlige fotografring på Gråsten Slot.

 

Besøgte Gråsten

I år besøgte han sammen med sin mor og bedstemor slottet, hvor de havde nogle hyggelige dage i selskab med dronning Margrethe. Og så blev det også til et besøg på Heartland Festival på Egeskov Slot på Fyn.

Grev Richard har søsteren Ingrid, som er 14 år.

I midten af maj i år kom det frem, at Richards forældre, prinsesse Alexandra og grev Jefferson, har besluttet at gå hver til sit. Alexandra og grev Jefferson har endnu ikke besluttet, hvor de i fremtiden vil bosætte sig, men det er indtil videre planen, at grev Richard og komtesse Ingrid fortsætter i deres skole i Slesvig-Holsten.

Faktisk har grev Richard været myndig i to år, men fra i dag har han også mulighed for at stemme ved de tyske valg. Fødselsdagen vil blive fejret under private former.