16. sep. 2015
Af af Dorte Quist

VIDEO: Dronning Margrethe overraskede dansk astronaut

Dronning Margrethe havde inviteret Andreas Mogensen i audiens på Amalienborg. Her blev han belønnet med en medalje for sin enestående tur ud i rummet.

Dronning Margrethe tog onsdag eftermiddag imod astronauten Andreas Mogensen, som majestæten havde udtrykt et ønske om at møde.

- Dronningen havde set noget af rumfærden på tv, og hun spurgte interesseret til de forsøg, jeg udførte på den internationale rumstation, fortalte Andreas Mogensen, efter sin audiens på Amalienborg.

Dronning Margrethe uddelte usædvanlig medalje

I hans revers skinnede den usædvanlige kongelige belønningsmedalje i guld med krone og inskription, som majestæten netop havde overrakt ham.

Medaljen i guld med inskription er – ud over til personer ansat i og tilknyttet Kongehuset – senest tildelt en sergent i 1993 for en ekstraordinær indsats under krigen i Kroatien.

Andreas Mogensen sagde med et glimt i øjet til pressen efter audiensen, at han måske ville tage medaljen med, hvis han igen skal ud i rummet.

Læs mere om: