VIDEO: Kronprins Frederik og prinsesse Marie kæmpede med tårerne

Kronprins Frederik og prinsesse Marie deltog søndag dybt bevægede i en mindegudstjeneste i Den Fransk Reformerte kirke i København sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen og hele regeringen.

Søndag, 15. november 2015 - af Trine Larsen

Alle var tydelig ramt af sorg og fortvivlelse ovenpå terrorangrebet i Paris natten til fredag og prædikant Philip Maurys smukke, stærke ord gjorde dybt indtryk på alle i kirken, hvor også Frankrigs ambassadør Francois Zimeray var til stede.

VIDEO: Prins Henrik er stolt af danskerne

- Dét, der er foregået, er en rædsel ... mine tanker er med hele det franske folk, sagde kronprins Frederik, da han kom ud fra kirken efter en smuk og meget bevægende mindehøjtidelighed, som kan ses i videoen ovenfor.

Reportagen om den kongelige families støtte efter terrorangrebet i Paris kan læses i næste nummer af BILLED-BLADET.

Prins Joachim om terror i Paris: I dag er vi alle franske