15. nov. 2017
Af Pia Meisner

10 DEJLIGE BILLEDER: Gravide hertuginde Catherine stråler af overskud

Hertuginde Catherine stråler af overskud og energi og tydeligvis kommet sig over den hårde start på sin tredje graviditet.

Efter en lidt hård begyndelse på sin tredje graviditet med svær kvalme er hertuginde Catherine for længst tilbage på job med fornyet energi.

Det viste hun endnu engang, da hun besøgte børnecentret Hornsey Road Children's Centre i London, der hører under en af dronning Elizabeths protektioner, Family Action.

Egentlig var besøget planlagt i september, men på det tidspunkt var hertuginde Catherine så hårdt ramt af kvalme, at hun måtte aflyse.

Denne gang var der ikke behov for at aflyse besøget. Som altid var hertuginde Catherine lutter smil ved ankomsten til centret, hvor hun mødte andre gravide samt nybagte mødre med deres små babyer.

Den 35-årige hertuginde strålede af overskud og så i øvrigt super smart ud i en kort, lys frakke fra Goat.

Se de dejlige billeder af hertuginde Catherine i galleriet over artiklen.

Læs mere om: